ATP, PFA og PKA har fejlet totalt – det er det, vi burde tale om

Selvfølgelig er jeg da nysgerrig! Hvem vil ikke gerne vide lige præcis, hvor mange milliarder den udfordrede pensionsgigant ATP har tabt på sin syv år lange ørkenvandring af en investering på 6,8 milliarder kroner i det gamle teleselskab TDC. Og kender man det tal, så vil de mest nyfigne også vide, hvad de to andre pensionskasser PKA og PFA har hældt ud med badevandet af kundernes penge. Billedet med badevandet er lige i øjet, for når pensionsgiganterne sælger deres ejerandele i telegiganten TDC, så gør de regnebrættet op, tager tabet og lukker bogen. En bog i to kapitler, for dels er der det tab, som handler om, at de sælger deres 16,6 procent ejerandele i TDC til en markant lavere pris, end de betalte; i værste fald har de tre pensionsgiganter foræret TDC til den australske kapitalfond Macquarie – også kendt som vampyrkænguruen for bankens rolle i den europæiske udbytteskandale. Dels er der det tab, som knytter sig til, hvilke penge de ellers har kastet efter TDC. Eksempelvis postede ATP, PFA og PKA senest i 2022 yderligere 1,75 milliarder kroner ind i selskabet. Det hele skal tælles med. Når ATP, PFA og PKA klapper i om deres tab, skal vi på Berlingske naturligvis forsøge at afsløre tallet. Det har vi gjort. I værste fald har pensionskasserne nærmest foræret aktierne til Macquarie. Det er særlig pinsomt for ATP, som sidste år først noterede et milliardtab på at investere i det nordsvenske batterieventyr Northvolt og senest et trecifret milliontab på den kriseramte solcellegigant Better Energy. Stakkels Martin Præstegaard, som har siddet for enden af bordet i en stor oprydning efter hans forgængeres fejlinvesteringer og aktivisme. Men solen skinnede også på ATP, da den danske stat i et dramatisk forsøg på at forhindre Macquarie i at overtage Københavns Lufthavn købte ATPs og de canadiske læreres lufthavnsaktier for en generøs pris. Pludselig røg der uventet en gevinst på seks milliarder fra Finansministeriet til ATP. Det kan lyde sært, at der er godt styr på, hvad ATP har tjent på lufthavnsaktierne, mens vi må gætte på, hvad der er op og ned, når det gælder tabet på TDC-aktierne. Forskellen er, at Københavns Lufthavne er børsnoteret, og det er TDC ikke, fordi Macquarie sammen med ATP, PKA og PFA i 2018 afnoterede TDC fra børsen. Når der er en aktiekurs, et antal aktier og en købspris, kræver det kun folkeskolens matematikprøve at regne ud, hvad ATP har tjent ved et salg. Der er argumenter for og imod, at ATP skal fortælle, hvad de har tabt og tjent på en konkret investering. Det primære argument for er, at det viser noget åbenhed og transparens. Det primære argument imod er, at ATP eller andre pensionskasser ikke kan forventes at lave særlige opgørelser over hver eneste investering, de foretager. ATP rapporterer hvert kvartal om deres resultater, og TDC indgår i en portefølje på over 700 milliarder kroner. ATP skal naturligvis ikke måles og vejes på en enkelt investering, men på hvordan de samlet forvalter deres formue, medmindre selvfølgelig der er tale om uregelmæssigheder eller ulovligheder. Midt i balladen om ATPs tab er det værd at erindre, at ATP har sat den livslange pension op med senest tre procent i 2024 og med fire procent i 2022. Det hører retfærdigvis med til historien, så helt skidt går det ikke. Det betyder ikke, at der ikke er noget at kritisere. Tværtimod. I stedet for at lave klapjagt på et ligegyldigt tal ligger der i virkeligheden en langt mere alvorlig historie bag pensionskassernes tab på TDC. Den historie handler om forskellen mellem at investere i børsnoterede selskaber som Københavns Lufthavne eller at investere i unoterede selskaber som TDC, Northvolt, Better Energy samt hele det uigennemsigtige univers af alternative investeringer, som omfatter investeringer i kapitalfonde, infrastruktur, klima, miljø eller forsvar. Lad os tage de to store elefanter i rummet i rækkefølge og så til sidst tænke lidt over krydset mellem dansk teknologisk provinsialisme og kapitalfondslogik. 1. ATP og pensionskasserne kløjes i deres samfundsansvar Fortællingen om pensionskassernes vidunderlige evne til at balance afkast og samfundsansvar holder ikke. Man kan tilmed i tilfældet TDC sige, at pensionskassernes snak om samfundsansvar er afsløret som dobbeltmoral. Formanden for ATP, den ansete økonomiprofessor Torben M. Andersen, begrundede, som Berlingske beskrev torsdag, tilbage i 2018 investeringen i TDC med, at det var en vigtig infrastrukturvirksomhed i Danmark, ligesom han betonede ønsket om at have en dansk ejerkreds. Det er imidlertid de danske pensionskasser, som har henvendt sig til den australske vampyrkænguru for at høre om et salg, ikke omvendt. Så nu er argumentet om samfundsansvar pludselig forsvundet under indtryk af de elendige resultater i TDC. Når ATP og pensionskasserne har investeret i grøn infrastruktur, herunder i ATPs tilfælde Northvolt og Better Energy har vi også hørt dem betone ansvaret for den grønne omstilling, herunder at de som pensionskasser har dyb indsigt i at forvalte deres samfundsansvar og deres penge samtidig. Samfundsansvaret har omvendt været fraværende i forhold til oprustningen og forsvaret af Danmark, hvor de fleste pensionskasser, dog ikke ATP, har haft alenlange eksklusionslister i forhold til de virksomheder, som nu skal opruste Europa og Danmark. Den administrerende direktør for Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, vil hellere have en statslig forsvarsobligation end investere direkte i våbenvirksomhederne. Dobbeltmoralen er slående. Samfundsansvar er åbenbart elastik i metermål. 2. ATP og pensionskasserne har slet ikke styr på deres aktive ejerskab Pensionskasserne har i årevis villet bilde os alle sammen ind, at de ikke kan bare kan finde ud af at investere passivt i aktier og obligationer, men har dyb indsigt i at investere direkte i virksomhederne som TDC, Northvolt, Better Energy eksempelvis, også i den grønne og temmelig kukkede kapitalfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og i alt muligt andet. Vi taler om det såkaldt aktive ejerskab og også om pensionskassernes alternative investeringer. Det er kun godt en måned siden, at Finanstilsynet oven på et eftersyn i tre pensionskasser og tre kapitalforvaltere tegnede et urovækkende billede af det aktive ejerskab »Alle virksomhederne i undersøgelsen har offentliggjort en politik for aktivt ejerskab. Politikkerne kommer dog ikke altid omkring de elementer, som lovgivningen kræver, og som er nødvendige for, at offentligheden kan forstå, hvordan virksomhederne arbejder med aktivt ejerskab« sagde Henrik Brarup Damgaard, kontorchef i Finanstilsynet med ansvar for ESG-tilsyn. Det er skrevet ind i loven, at pensionskasserne skal have en politik for aktivt ejerskab, herunder hvordan de eksempelvis overvåger deres investering, hvordan de fører dialog, hvordan de stemmer, og hvordan de håndterer interessekonflikter. Engang troede vi, at det aktive ejerskab handlede om, at ATP kunne få lov at skælde ud på tårnhøje direktørlønninger. Det er en svær kamp, når man har sine egne problematiske bonusordninger. Endnu vigtigere er, at striben af tab i ikke mindst ATP stiller spørgsmålstegn ved, om ATP kan finde ud af at være en værdiskabende ejer i en virksomhed. ATP aner intet om at lave batterier til biler, solcellepakker, drive et teleselskab eller en lufthavn; den høje pris for lufthavnen afspejlede netop ikke lufthavnens økonomiske resultater. I lufthavnen blev ATP reddet på landingsbanen. Derfor er den dybe indsigt, at det måske er det bedste for TDC, at pensionskasserne er ude af døren. De var ikke de ideelle ejere. Det bliver for provinsielt, hvis der opstår krav fra politikere og andre om at bevare TDC som en dansk virksomhed og dansk infrastruktur. De seneste års svage udvikling i TDC afslører, at det er kapitalkrævende at drive en moderne teknologivirksomhed. Hvordan kan vi i Danmark og Europa desuden begræde manglen på store europæiske teknologigiganter, hvis myndighederne stopper konsolidering? Måske det bedste, der kan ske for TDC, er at blive en del af europæisk konsolidering – ikke at forblive dansk vraggods. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/atp-pfa-og-pka-har-fejlet-totalt-det-er-det-vi-burde-tale-om